Om Ledgaard Advokatfirma

Firmaet hjælper private såvel som erhvervsdrivende. Vi rådgiver, forklarer og hjælper på en måde, der gør, at du føler dig tryg og velinformeret hele processen igennem, og forstår hvad der foregår. Jordnær jura, med andre ord.


Vores erfaring er, at langt de fleste foretrækker at få oplyst en fast pris for vores arbejde, inden vi påbegynder arbejdet, frem for at skulle betale for medgået tid. Derfor tilstræber vi altid at give dig en fast pris for vores arbejde, så du kender din udgift på forhånd.


Vores specialer kan du læse mere om under menupunktet Produkter og priser.

Hvem står bag?
Jeg hedder Karsten Munch Ledgaard, og blev færdig som jurist i 1997. Derefter arbejdede jeg som jurist i Klagenævnet for ejendomsformidling, indtil jeg i 1998 startede som advokatfuldmægtig i advokatfirmaet Direkte Advokater i Gothersgade 9-11 i København. Sideløbende med jobbet gennemførte jeg advokatuddannelsen, og fik advokatbestalling i 2001.


Efter en fusion ændrede Direkte Advokater i 2006 navn til Direkte Advokater – Skødekontoret, og flyttede til Vester Farimagsgade 6, 5. sal, 1606 København V. I 2011 nedlagde Direkte Advokater - Skødekontoret sin afdeling i København, hvorefter jeg startede Ledgaard Advokatfirma.


Ved siden af advokatjobbet har jeg i perioden 2002-2014 været ekstern lektor på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor jeg underviste og eksaminerede jura-studerende i

Omsætning af fast ejendom. Derudover har jeg flere gange undervist på advokat-uddannelsen, også i Omsætning af fast ejendom.


Udover advokat-uddannelsen er jeg uddannet Akademiøkonom fra Niels Brocks Handelsakademi.


Jeg er medlem af Advokatsamfundet, og er naturligvis ansvarsforsikret - se evt. mere herom ved at klikke på Kontakt.